BORG Pusterum

 

|| Regstrup 

Temaerne varierer fra gang til gang; men meditation før og efter undervisningen og opvarmning med hjernebaseret fysioterapi øvelser er en fast del af pusterummet.

Eksklusive små hold hvor der er fokus på dig i et par timer. Du får en pause fra din hverdag. Du bliver undervist af en fysioterapeut, som vejleder dig korrekt.

Lidt hårdt, men ret sjovt!

 

Hvornår?

BORG Pusterum afholdes lørdag fra kl. 10 til 12. Prisen er kr. 250,- pr. person inklusiv en Goodiebag (en flaskevand, et stykke frugt og en mulepose.)

Tilmelding sker ved, at du betaler via mobilpay 67561, skriver dit navn samt “navnet på det pusterum, som du ønsker at deltage på.” (Sidste frist for tilmelding er fredag inden kl. 12.)

 

BORG Pusterum beskrivelse af forskellige temaer:

Slyngetræning (det kaldes også for TRX) er en træningsform hvor du får trænet styrke, udholdenhed, smidighed, balance og mobilitet, og samtidig er træningsformen skånsom for din krop. Træningen har desuden fokus på forbedring af din kondition.

Øvelserne foregår i slynger, hvor du bruger din krop som træningsredskab. Slyngetræning (TRX) henvender sig til alle, uanset alder og niveau. Det er en sjov og anderledes måde at træne på.

Kom og prøv en anderledes træningsform.

Slyngetræning (TRX)

 

Flyvende yoga (det kaldes også for Aerial yoga) er en af de nyeste retninger inden for yoga. Øvelserne er baseret på Hatha yoga, men foregår i en særlig type hængekøje lavet af silkestof. Med silkestoffet som arbejdsredskab kan du styrke og strække din krop på en helt ny måde, dermed kommer du dybere ind i stillingerne.

Du træner i en vægtløs tilstand, hvor silkestoffet både løfter, støtter og afspænder din krop. Det gør, at din krop slipper muskelspændinger og herigennem kan du arbejde med de dybe muskelgrupper, bindevævet og lymferne.

Resultatet er en øget kropsbevidsthed. Derudover får du styrket din balanceevne samt din evne til at koncentrere og fokusere. Flyvende yoga er sjov, udfordrende og kan dyrkes af alle.

Kom og mærk hvordan blodet cirkulerer, musklerne detoxes og energiniveauet stiger.

Flyvende yoga (Aerial yoga)

 

Bungee Workout er en fantastisk helkrops-kardio-træning. Bungee-selen er fastgjort i loftet og på bagsiden af selen, så du kan bevæge dig og hoppe frit omkring. Bungee-selen vil følge med dig i bevægelserne, og give dig modstand for at styrke musklerne.

Træning i bungee-seler styrker din kropsstamme, som er fundamentet for al bevægelse og god stabilitet. Vi træner til musik og udfører forskellige øvelser i Bungee-selen. Konditionen bliver sat på prøve, da du glemmer tid og sted, imens du hopper rundt i Bungee-selen.

I Bungee workout træner du hele tiden din balance, da du vil være i forskellige stillinger, der ubevidst vil udfordre din balance på forskellige planner og sværhedsgrader.

Kom og oplev hvordan dit adrenalinniveau stiger og hvordan du vil finde dit indre legebarn frem igen.

Bungee Workout

 

“Luft til livet” giver dig en forståelse af din vejrtrækning, da du får forbindelse til din vejrtrækning på en anden måde, end du er vant til. Hvad gør åndedrættet? Hvad betyder det for din krops funktioner? Hvordan styrer du din vejrtrækning?

Du bliver opmærksom på, hvordan du bedre kan trække dit vejr, når du træner, er stresset eller i din dagligdag.

Kom og få en viden med hjem, som altid vil være dig nyttig.

“Luft til livet”