BORG PUSTERUM

BORG Pusterum 

Nyt tiltag hos BORG Fysioterapi, fordi vi gerne vil gøre en forskel for dig. Vi har en travl hverdag familie, arbejde, venner, hus, have og fritidsaktivitet. Det gennemgående er, at vi skal være effektive, nå en masse og gerne på kort tid, men vi skal også være en masse for både familie, venner og arbejde og her påtager vi os gerne forskellige roller. 

Vi glemmer os selv, glemmer at være noget for os selv, at gøre noget for os selv. Hvornår har du sidst gjort noget for DIG? 

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre noget for DIG i et par timer, hvor du kan gå ind i dig selv og bare være DIG! 

BORG Pusterum er 2 timers workshop, som vi holder én gang om måneden. Temaerne varierer fra gang til gang; men omdrejningspunktet er det samme, at give dig tid til at gøre noget for DIG <3 

Har du læst bloggen om Grundtilstandsnetværket?  I den fortæller vi, hvorfor det er vigtigt at gå ind i dig selv, så hjerne får lov til at databehandle alt den viden, som du har fået i løbet af dagen. Det er baggrunden for at BORG Pusterum konceptet er blevet udviklet til DIG. 

Hvad får du ud af det? 

BORG Pusterum er for alle voksne, der ønsker et par timers velvære, hvor fokus er på DIG selv. Der er få pladser, fordi vi ønsker at have tid til at komme 360 grader rundt om DIG, så du får det mest optimale ud af Pusterummet. Du mærker nærvær, ro, energi og overskud, fordi du har gjort noget godt for dig selv. 

Temaerne kan fx være: 

Workshoppen starter altid med meditation, så du kommer til stede i nuet og slipper alle dine gøremål for en stund. 

Du får en skøn opvarmning med fokus på hjernebaseret fysioterapi også er du klar til indlæring, behagelige udfordringer med fokus på dig og din krop. 

Vi slutter altid af med meditation, så du er klar til at gå ud i hverdagen med fornyet energi, ro og fokus. 

Vi vil gerne belønne DIG for din indsats, så du får en dejlig Goodiebag med hjem 🙂 

Hør fysioterapeut Thomas forklare om BORG Pusterum i videoen eller du kan læse mere på hjemmesiden

Vi ses måske og fantastiske “vibes” til DIG fra os♥️ 

Klik her og se hvordan du tilmelder dig.

Grundtilstandsnetværket – ”Tag en pause, så din hjerne kan skabe sammenhænge”  

Hvad er nu det for noget? Jeg er først støt på det for nyligt. Det er virkeligt spændende. Lige pludselig er der nogle ting, som giver meget mere mening. 

Hvorfor er det interessant? og hvorfor finder jeg det fantastisk? 

Fordi nu kan jeg helt lovligt sidde og stirre ud ad vinduet, og sige at jeg arbejder for det har jeg nu beviset for :0) 

Studier helt tilbage fra 1929 viser, at vores hjerne i hvile arbejder ligeså meget, som når du f.eks. arbejder, men det er først i 1995 at forskerne kunnet bevise det.

Det er interessant fordi, vores dagligdag kan være ret presset. Vi skal nå en masse og vi siger hele tiden til os selv; Jeg har så travlt… Jeg skal lige huske at nå…. Og så skal vi også lige tjekke de sociale medier. Det betyder, at vi ikke giver vores hjerne ro til at arbejde, og det er meget vigtigt, fordi vi har ligeså meget hjerneaktivitet i hvile, idet hjernen skal behandle alle de data, vi har fået i løbet af dagen med den data, vi allerede har. OG det kræver, at du f.eks. sætter dig ned og kigger ud ad vinduet, går en tur uden lyd i ørerne eller mediterer.

Bonus er også, hvis du har et problem, som du ikke kan løse, så vil du typisk få løsningen, når du giver din hjerne og dermed grundtilstandsnetværket ro til at arbejde. 

 

Hvordan møder vi dig?

Det har længe været mig på sinde, hvordan vi møder dig, når du kommer hæsblæsende ind i fysioterapien, fordi dine tanker er måske på arbejdet, indkøb, smerter, frustrationer eller børnene der skal hentes. 
Kan vi lave et bestemt ritual, hvor vi får ro på dit nervesystem, så du er mere i balance, får et roligere åndedræt og er mere parate til at modtage vores informationer, behandlinger eller træning. 

Og hertil er svaret ja, du vil hos nogle af vores fysioterapeuter opleve, at de connecter (forbinder sig) med dig inden behandlingen påbegyndes. Formålet er, at vi får ro på dit autoimmune nervesystem og dermed også dit grundtilstandsnetværk, så du bliver mere nærværende og bedre kan mærke dig (din krop) under behandlingen.  

 

Fortolkning

Min fortolkning af grundtilstandsnetværket er, at der sker hardcore databehandling i din hjerne, der behandler dine sammenhænge; omkring dig selv, om de andre og om fortiden og hvordan det vil påvirke din fremtid.  

Det er i denne tilstand at alle de gode ideer kommer, fordi du giver grundtilstandsnetværket plads til at arbejde, når du tillader dig selv at koble fra. 

Det er relativt vigtigt, at du gør det under en behandling, da vi har brug at vide, hvordan din krop reagere på vores behandlinger. 

 

Oprydning

Kort sagt så arbejder grundtilstandsnetværket med at skabe sammenhæng ved at lave en oprydning, så vi kan handle mest muligt rationelt: 

 

  • Hvilken indsigt/ny viden har jeg fået 
  • Hvordan kan jeg bruge det i min viden om mig selv 
  • Hvordan kan jeg bruge min viden om andre og deres måde at agere og handle på overfor andre og overfor mig
  • Hvilken viden har jeg om min fortid 
  • Hvordan vil alt det påvirke min fremtid 

 

Grundtilstandsnetværket hænger også rigtigt godt sammen med vores arbejde med hjernebaseret fysioterapi, hvor vi arbejder med hjernen og nervesystemet for at genoprette de sorte huller i vores kropskort og kropsopfattelse. 

 

Tag en pause, så din hjerne kan skabe sammenhænge 

Taknemmelig og kærlighed

Dorte
 

 

Massage fra en fysioterapeutisk vinkel

Du kan nok nikke genkendende til følelsen af at være spændt og/eller have ømme muskler, om det er i nakke, ryg eller ben. Og du trænger til ”en ordentlig omgang massage”.  Massage
Men hvilken effekt har massage på kroppen, og hvornår er det ikke nok med ”kun” massageDet får du svaret på lidt længere nede. 

 

Kort om massagens historie  

Massage er en gammel behandlingsmetode, som første gang blev beskrevet for ca. 5.000 år siden i Kina. Metoden har senere været beskrevet flere steder i verden, som behandling ved muskelsmerter.  

Gennem tiden har effekten og evidensen af massage været et omdiskuteret emneDog oplever de fleste mennesker en positiv, afspændende og afstressende effekt, efter en god omgang massage.  

 

Fysioterapifaget er udsprunget af massagen 

Fysioterapifaget er udsprunget af massage i slutningen af 1800-tallet, men i dag er vores fag meget mere end det. Helt tilbage fra 1920 var vi fysioterapeuter kendt for hele tiden at efteruddanne os, og den tendens har vi stadigDer er kommet mange nye teknikker til vores fag end massageI 1980’erne begyndte vi at lave forsknings-baseret fysioterapi, og her begyndte vores viden om kroppen, behandling og træning at ændre sig og dermed brugen af massage, som eneste behandlingsmetode. 

 

Hvor har massage den bedste effekt? 

Når det drejer sig om lokale muskelsmerter, hvor der ikke er sket en vævskade. Det er det, vi kalder muskelinfiltrationer eller myoser.  De opstår pludseligt og skyldes overanstrengelse, ensformigt arbejde, psykisk tilstand, stressfaktorer med mere.  Der sker en ophobning af affaldsstoffer i musklen, da cirkulationen bliver nedsat, derfor har massage en positiv effekt på den tilstand. 

  

Hormoner bliver påvirket af massage 

Der bliver ved massage aktiveret områder i hjernen, som frigiver hormonerne serotonin og dopamin også kaldet ”lykkehormoner”. De to hormoner giver os oplevelse af øget glæde og lyst. 
Frigivelse af ”lykkehormonerne” er med til at dæmpe en fx irritabel følelse. Massage har en positiv indvirkning på mængden af kortisol, et ”stresshormon”, i vores krop. En for stor mængde kortisol i kroppen gennem længere tid har en negativ effekt på kroppen, og kan ende ud i ubehag og/eller stress fornemmelse. Massage kan derfor opleves som værende afstressende. Personer, som lider af kroniske smerter, kan opleve øget velvære og endda øget livskvalitet ved at få massage.  

 

Massage er også velvære til dig 

Der findes mange forskellige former for massage, men fælles er, at behandlingen indeholder forskellige tekniske greb, som udføres rytmisk enten med eller uden olie alt efter formålet.  Velvære kan også være formålet med massage, for at koble fra eller ren luksus for en selv i en måske travl hverdag. Massage

 

Fordele ved massage hos en fysioterapeut  

Som fysioterapeut vil vi altid have vores faglige viden i baghovedet, også når du har booket en velværemassage. 
Fysioterapeuten vil under massagen overveje, om der kan være andre faktorer, som ligger til grund for din problematik, samt om hvorvidt der skal en grundigere undersøgelse til, for at vi kan afgøre det videre behandlingsforløb. Eller om du kan opnå den ønskede effekt ved massage alene.  

 

Vi tager altid hånd om dig 

 Det er fysioterapeutens ansvar at tage hånd om og tilrettelægge det optimale massageforløb samt den optimale behandlingsmetode for dig.  Vi kan som fysioterapeuter også vælge at bruge massage som et led i anden behandling for at opnå den ønskede effekt. Det kan fx være i forbindelse med anden form for manuel behandling eller træning.  Behandling

 

     

Hjernebaseret Fysioterapi (anden del)

Hvordan behandler vi de sorte huller i kropskortet?

Bevægelse er nøglen til en sund hjerne og krop. Det er god bevægelse i kroppen, der stimulerer dine sanser og dermed dine input til hjernen om tilstanden i din krop.

Som et arbejdsredskab udarbejder vi sammen med dig et kropskema, der viser os et overblik over dine nuværende problem(er), men vi spørger også ind til tidligere gener, skader og operationer, så vi får dannet os et helhedsbillede af din krop og af måde din hjerne tænker på.

Kropsskemaet giver os, fysioterapeuter, et overblik over, hvordan vi skal gribe din behandling an, så du hurtigst og bedst muligt kommer ovenpå igen.

 

Kropsskemaet:

 

Du får en grundig undersøgelse med en del tests, som vi bruger til at finde hjernen og nervesystemets sorte hulle i kropskortet og vi finder ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe nervesystemet, så du får:

  • bedre bevægelse
  • mindre smerte
  • en mere effektiv træning

 

Hvorfor kan nogle skuldersmerter med god effekt behandles med hofteøvelser?

Ja, det kan synes mærkeligt. Det vil du opleve, når vi arbejder med hjernebaseret fysioterapi, er de sorte huller, som hjerne har dannet i dit kropskort, og derfor arbejder vi med andre led end det, som du kommer for, for at få hjerne og dermed dit nervesystem i ro og sænke modstanden med bevægelse.

 

Har du haft smerter gennem længere tid?

Måske har du prøvet forskellige typer af behandlinger, men du har ikke haft den store effekt.

Vi har gode erfaringer med hjernebaseret fysioterapi til kroniske smerter, fordi vi afhjælper hjerne med at være i alarmberedskab hele tiden.

 

Sportsfolk

Er du sportsatlet og ønsker du at bliver hurtigere, stærkere, mere smidig og fri for skader, så er hjernebaseret fysioterapi den hurtigste vej.

Og hvorfor nu det? Fordi vi arbejder med at øge input til hjerne og lukker de sorte hulle hjerne har skabt, endvidere du vil opnå de resultater, som du ønsker.

Hjernebaseret fysioterapi: Fordi vi vil dig det bedste!

 

 

 

 

Hjernebaseret fysioterapi (Første del)

Hjernebaseret Fysioterapi

Hvad er mon det for noget? Det lyder måske også lidt mærkeligt, men det er det nyeste indenfor vores fag. Hjernebaseret fysioterapi giver dig en helt anden dimension af vores tilgang til dig og en større bedring af dine symptomer. Bevægelse handler i bund og grund om, at du skal bevæge dig, så du bruger så lidt energi som muligt, og at du bevæger dig så nuanceret som muligt.  

Vi vil give dig en større forståelse. 

 

Kropskort 

Kropskort handler om neuro-plasticitet – jeps 😉 

Det handler om, at vores forunderlige hjerne har dannet et helt kort over vores krop, så hjernen ved, hvordan kroppen har det i både tid og rum og vigtigst af alt, hvilke signaler hjernen skal sende ud gennem vores nerver til vores led, sener og muskler.  Men for at hjernen kan skabe sig det fulde kropskort, så har vi nogle sanse-receptorer (proprioceptorer), der sidder omkring vores led, sener og muskler, der fortæller hjernen, hvordan det står til ude i kroppen.  Det er rigtigt smart, at hjernen hele tiden får beskeder, som den bearbejder og handler ud fra.  

Det er min forenklede fortolkning på neuro-plasticitet (Neuro = nerver og plasicitet = noget der formes). 

Du er din hjerne 

Din hjerne består af software, der hele tiden handler på de input, som hjernen får fra din krop. Hjernen bruger også dine tidligere erfaringer til at planlægge fremtiden eller næste skridt.  Nogle gange kan hjernen skabe nogle sorte huller i kropskortet i forbindelse med fx en skade, og så handler hjernen og dermed din krop irrationelt og uhensigtsmæssigt, og hjernen tror, at der er fare på færde. Det svarer faktisk til dit HFI-relæ i dit hus, hvis der kommer vand ind bag en kontakt, så slår HFI-relæet fra, for at der ikke skal opstå en kortslutning. Det samme gør hjernen, når der sker en skade.  

 

Hvorfor nu det?

Fordi vores forunderlige hjerne kun har et formål, nemlig at sørge for at overleve. Derfor slår hjernens HFI-relæ fra, når der sker en skade for at beskytte kroppen, og så opstår der de sorte huller i dit kropskort, og udfaldet kan give nedsat bevægelighed i et eller flere led eller smerter i kroppen.  Derfor er det væsentligt for os hos BORG Fysioterapi at hjælpe dig og din hjerne med at lukke de sorte huller, der er opstået, så hjernen igen får de rigtige beskeder fra vores sanser om ,at der ikke længere er fare på færde Det er et rigtigt smart træk, for det vil sige, at du kan udvikle din hjerne ved at give den nye inputInput er forskellige bevægelser, der fortæller hjernen, at der ikke længere er fare på  færde.  

Det betyder for dig, at alt kan trænes og alt kan af-trænes igen, så forkerte vaner ændres, og du opnår en langt større effekt. 

Det kommer vi ind på i vores næste blog-oplæg. 

Jeg vil gerne starte med at træne! Hvad gør jeg? 

Vi arbejder rigtig meget med målsætninger, som vil kunne hjælpe dig med at blive mere specifik på dit mål, fordi du bliver tvunget til at tænke dybere end bare ”jeg vil gerne starte med at løbe”. Det kræver en større indsats for dig, så du får et mere glidende forløb i startfasen, hvor den nye vane, altså træning, skal indføres.  

Vil du gerne opleve en succes fra starten? Så kan det være en stor hjælpe at svare på spørgsmålene: 

Hvorfor vil du gerne starte med at træne?  

Det er vigtigt, at det har en betydning for dig, som gør det attraktivt at fastholde din nye træningsvane.  

Fx kan du tænke: Jeg vil gerne have mere energi og overskud i min hverdag, så jeg kan være mere nærværende med min børn. 

 

Hvilke mål & delmål sætter jeg for mig selv? 

For at holde motivationen kan det være en god ide, at du laver et mål og et (måske flere) delmål. Fx: 

Mål: Fx tænker du, at træne 3 gange om ugen bliver en naturlig del af min hverdag, for at opnå mit mål om mere overskud og energi. 

Delmål: jeg skal cykle på arbejde 1 gang om ugen den første måned, så får jeg klart dagens motion. 

Delmål: jeg går en tur med hele familien 1 gang om ugen, så får jeg klart dagen motion og samtidig får jeg nærvær med min familie. 

 

Hvad vil være realistisk for dig? 

Det skal være en aftale med dig selv, som du har lyst og mulighed for at overholde ellers finder du på en masse undskyldninger for, hvorfor du ikke skal træne i dag. En realistisk målsætning kunne være.  

Fx: Jeg kan får et træningspas ind om ugen og jeg kan gå tur 1-2 gange om ugen. 

 

Hvornår skal du nå dit mål? 

Det er også en god ide at lave en tidsramme for, hvornår du skal du nå dit mål, så træningen bliver en naturlig del af dine faste vaner. 

Fx: jeg skal deltage i natløbet i Holbæk den 30. august 2019 og løbe 5 km ruten. 

 

Hvilken trænings-type er du? 

Det er også vigtigt, at du finder ud af, hvordan du træner bedst! Hvad menes der med det? Vi er alle forskellige typer mennesker med hver vores egenskaber og mål. Måske følger du os på Facebook og har læst om de forskellige træningstyper? Ellers får du lige et kort sammendrag af typerne her: 

 

Vinderen  

Som vinderen er du et konkurrencemenneske, der drives af at konkurrere med dig selv eller med andre. Du kan nemt miste motivationen, når din fremgang ikke lever op til dine ambitioner. 

Du har det ofte sådan: ”Jeg elsker en god konkurrence”.

Derfor skal du lave et mål for dig selv og gerne med en belønning.  

 

Tænkeren 

Bliver du motiveret af viden, og du vil gerne forstå meningen med den træningen eller aktivitet, som du laver. Du har brug for at vide, hvorfor en øvelse kan hjælpe dig med at opnå et specifikt mål. Bagsiden er du får samlet så meget viden, at det bliver meget pligtbetonet, og du kan miste motivationen.  

Du vil typisk tænke: ”Hvad gør denne øvelse egentlig godt for?” 

Der er det super vigtigt, at du samler meget viden og får feedback på dit valg af træningsform og måden at træne på. 

 

Medskaberen 

Er du medskaberen, vil du gerne sætte dit eget personlige præg på træningen, og du vil meget gerne tages med på råd. Du elsker at eksperimentere og lege og du stortrives med at justere din træning. Som medskaberen kan du miste motivationen, hvis dine rutiner bliver for faste.  

Dine tanker vil være: ”Jeg vil have muligheden for at skabe min egen motion”. 

Du skal overveje, hvordan du kan variere din trænings-sessioner for at fastholde motivationen og energien. 

 

Makkeren 

Makkeren er dig, der motiveres af fællesskaber. Du mister motivationen, hvis du træner alene. Derfor er træning sammen med andre i en klub eller en forening, eller i et hyggeligt fitnesscenter, hvor I kender hinanden, det optimale for dig. Udfordringen opstår, når du bruger for meget energi på at snakke i omklædningsrummet end på selve træningen.  

Du vil have fokus på; ”at der også skal også være plads til hygge”. 

Du skal have for øje, at du skal lægge op til holdtræning på samme hold i lang tid, så dine sociale relationer plejes og udvikles. 

 

Mestreren 

Hvis du er mestreren, så øver du dig for at blive dygtigere. Du bliver motiveret af at udvikle dig, lære nye færdigheder og metoder. Det er vigtigt, at du kan se egen fremgang. Derfor skal du være opmærksom på, at træningsniveauet hele tiden ligger korrekt. Som mestreren mister du motivationen, hvis dit træningsniveau står i stampe. 

Du tænker; ”Jeg holder af at lære og glæder mig over min fremgang” 

Det vil være en god ide, at du måler dine fremgange, så du kan se, at der sker noget. Skift gerne mellem flere motionstyper. 

 

Hjernen spiller os et trick – What! 

Jo den er god nok. Hjernen arbejder via vores tanker, derfor er målsætning en vigtig handling inden du går i gang. Men du skal også være bevidst om dine tanker. 

Hvorfor nu det? Fordi 95% af dine tanker er fra i går. Stort set alle af vores tanker kommer fra dagen før, så skal du være med til at ændre dine vaner, er du nød til at have fokus på dine tanker.  

Hvad kan du så gøre? For ubevidst at arbejde med din hjerne, så kan det være en rigtig god ide, at du skriver dine mål på et stykke papir og gerne med et billede, der viser dit mål med træningen.  

Hænge billedet med dit mål op i dit soveværelse, så du ser det både morgen og aften. Det vil hjælpe dine hjerne med at huske dig på, hvad dit mål er og fastholde din nye vane.  

Det er da meget simpelt 😉 

 

Alt er energi, alt er i bevægelse 

Det er videnskabeligt, at vi gennem vores tanker kan påvirke vores celler. Det har cellebiologer bevist, men vi er ikke blevet nok bevidst om det endnu. 

Vores krop er et helt univers af celler, som du har mulighed for at påvirke i en positiv retning.  Du kan fx hver dag sige til dig selv: 

  • Det er dejligt at jeg skal træne i dag 
  • Jeg får mere energi og overskud, når jeg træner 
  • Jeg får en sundere krop, når jeg motionere 
  • Jeg passer godt på min krop, når jeg holder mig aktiv 
  • Jeg gør noget godt for mig, når jeg bevæger mig 

På den måde rammer du mange paramenter i dig, så du lykkes med dit træningsmål. 

Vi håber, at det har givet dig inspiration til at lave en træningsmålsætning. 

 

Lykke til  🙂

Hvorfor skal jeg træne min skulder?

Fordi…

Skulderen er vigtig at træne, da skulderens stabilitet er afhængig af om musklerne fungere, er stærke og fri bevægelighed. Strukturel-stabilitet vil sige, at stabiliteten er skabt af ledbånd og knogler, fx. har hoften meget ”strukturel-stabilitet”, og vi ser derfor sjældent en hofte gå af led sammenlignet med en skulder, som kun holdes sammen af ledbånd og muskler.

Det er vigtigt at musklerne omkring skulderbladet og ikke mindst de stabiliserende muskler omkring selve skulderen (også kaldt rotatorcuffen) fungerer hensigtsmæssigt. Gør musklerne ikke det, kan det resulteret i skader og smerter fra skulderleddet og de omkringliggende led og muskler.

Skulderen kompliceres yderlig af, at skaderne oftest relaterer sig til musklerne, hvilke er problemet hos dig, som lider af skylderafklemning, senebetændelse og seneskader efter fx fald.

Det er derfor at træning af muskulaturen er det primært første valg, hvis du kommer med sådanne problematikker hos os i fysioterapien.

 

Hvad er et skulderhold egentlig?

 

Skulderholdet er et genoptræningshold, der vi træner sammen en gang ugentlig med kyndig vejledning af vores Fysioterapeut Frederik.
Vi træner forskellige skulderøvelser med henblik på at træne stabiliteten, bevægeligheden og styrken i din skulder.

Skulderholdet skal ses som et forløb, hvor du ved den første undersøgelse hos Frederik får lagt en plan for, hvordan du kan blive din skulderproblematik kvit.
Du vil også blive instrueret i nogle hjemmeøvelser. Du vil få råd om, hvordan du undgår forværring.
Undersøgelsen kan også kombineres med lægning af en tape for at mindske dine smerter eller behandling med vores laserbehandlinger.

Læs mere her: Tapning og Laser

Sammen vil dig og fysioterapeuten sætter et mål for dig og din træning. Derefter vil du typisk træne på holdet.
Du kommer til 1. måneds og 3. måneds opfølgning med henblik på at tilpasse dine øvelser og vurdere om eventuelt en anden behandling skal supplere dit forløb.

 

 

Skal jeg så altid træne min skulder, når den har ondt?

 

Skulderproblematikker kan skyldes mange ting, og nogle gange fremstår og føles det som en skuldersmerte, men stammer i virkeligheden fra nakken eller et af de andre omkringliggende led. Derfor er det en god ide at søge hjælp hos en af vores fysioterapeuter, hvis du lider af skuldersmerter.

Grunden til at skulderen en kompleks er, at den holdes sammen af ledbånd og muskler og en vigtig del af vores daglige gøremål. Derfor er det et område, der får stort fokus både nationalt og internationalt.
I 2013 udgav sundhedsstyrelsen (1) en national klinisk retningslinje med fokus på diagnosticering og behandling af udvalgte skulderlidelser. En national klinisk retningslinje er en rapport, hvor der samles alt den forskning, der er på området og derudfra laves der nogle retningslinjer.

Ud fra en gennemgang af den forskning, der er på området, anbefaler sundhedsstyrelsen, at træning bør anvendes som et led i behandlingen af patienter med skulder af klemning og rotatorcuff-syndrom, og de anbefaler, at behandlingen kombineret med træning ikke er kortere end 3 måneder.

De anbefaler ligeledes at operation først skal forsøges, når et træningsforløb ikke har nogen effekt.

Vi anbefaler derfor ved stort set alle ovenstående skulderproblematikker at forsøge træning før operation, en enkelt undtagelse er ved overrivning de stabiliserende muskler i skulderen.

Vi anbefaler altid at du spørger os til råds.

Læs mere her: Skulderhold

 

Vil det ikke bare være nemmere at få den opereret?

 

I nogle tilfælde er operation vejen frem. Det er blandt andet ved overrivning af muskel eller sene og i de forløb, hvor træning ikke har haft effekt. Det er dog vores anbefaling, at have for øje at en operation altid indebær nogle risici. Selv om det i de fleste tilfælde er mindre alvorlige og heldigvis sjælden det sker. Sammenhold med sundhedsstyrelsen anbefalinger er, der ikke nogen grund til at tage unødig risikoer, før det er absolut nødvendigt.

Sundhedsstyrelsen beskriver blandt andet at der ingen forskel er på ens smerte og funktion, hvis vi sammenligner operation med træning for skulder af klemning. Lignende resultater vister et nyere studie fra december 2018, hvor operation havde ingen yderlig effekt på smerte 1 år efter operationen, ingen øget funktion 1-2 år efter og ingen øgning i livskvalitet 1 år efter (2). Ligeledes viste studiet, at der er en risiko for alvorlig skade af operation i 6/1000 tilfælde, hvilket er skal ret få tilfælde. Ved alvorlig skade menes ukontrolleret blødning eller blodprop i hjertet.

 

Hvad hvis jeg allerede er opereret?

 

Er du blevet opereret er det formentlig, fordi du har prøvet træning eller at det er blevet vurderet at det var nødvendigt for, at du kunne genvinden din funktion i skulderen.
I det tilfælde er træning også nødvendigt, og forskningen viser at superviseret fysioterapi giver bedre smertelindring, bedre funktion og tilbagevenden til arbejde end hjemmetræning alene efter operation.

Der kan være enkelte forholdsregler, når du er opereret, spørg altid din læge eller fysioterapeut til råds inden du begynder på holdtræning.

Fysioterapeut Frederik Kjærbæk

 

Skulderhold – laser – Tapning – Kontakt

Hvad skal du gøre for at undgå rygsmerter! 

Vil du undgå, at det er dig, der rammes af rygsmerter? 

Undersøgelser viser desværre at ca. 80-85% af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet oplever rygsmerter.
Langt de fleste oplever heldigvis en bedring efter 3-6 uger, men har du haft rygsmerter en gang, er der stor sandsynlighed for, at du får rygsmerter igen og for hver gang vare rygsmerterne længere og bliver værre end tidligere…
Udfordringen er, at du tit bliver bange for at bevæge dig, når du oplever smerterne; men bevægelse er en rigtig vigtig del, for du kan ikke gøre genen værre. 

Ca. 5-10% oplever at smerterne er vedvarende og kroniske. Du vil føle dig generet i din dagligdag og sygemelding kan nogle gange være nødvendig. 

Når du har rygsmerter, er formålet, at du genvinder de funktioner, som påvirker dig, så du kan få din normale hverdag og livskvalitet tilbage. 

 

Træner du din ryg rigtigt? 

Vi anbefaler, at du får lavet et kropseftersyn hvert halve år, så du få en grundig undersøgelse og forslag til styrketræningsøvelser så du kan pleje din krop på bedst mulig måde.
Vores vigtigst råd til dig er at få daglig bevægelse ind i din hverdag. 

Læs mere: Kropseftersyn 

En anden mulighed kan være at gå på ryghold! Hvorfor skal du gå på et ryghold? Fordi rygøvelser ikke bare er rygøvelser, det er ekstremt vigtigt at øvelserne udføres rigtigt. Vi er, som fysioterapeuter, uddannet til at hjælpe dig med at spotte, om du udfører dine øvelser korrekt, og kan forklare dig hvorfor. 

Har du svært ved at få lavet dine øvelser, så kan du læse mere om vores ryghold: Ryghold 

 

Hvor kommer de fra? 

Rygsmerter stamme typisk fra vores muskler, knogler, ledbånd, bruskskiverne i rygsøjlen eller nerverne. 

Vi anbefaler ikke, at du ligger dig på sofaen, i sengen, eller forsøger at undgå aktivitet, når du har rygsmerter.
Inaktivitet hjælper ikke på smerterne, men faktisk kan inaktivitet være medvirkende til, at gøre dig bange for at udføre helt normale bevægelser eller aktiviteter.  

Du skal forsøge at være så aktiv som muligt og bibeholde en tilknytning til både dit arbejde og dine sociale relationer, da det har vist sig at være positivt for rygsmerterne. 

 

Driller ryggen? 

Hvad enten det er en gener i nakken, brystryggen eller lænden, så er det oftest smerter, som nedsætter din bevægelighed, så er det typisk her, at du søger hjælp hos lægen eller fysioterapeuten. 

Er du blevet henvist af en læge til fysioterapeut, så lytter vi til din historie og sammen med en grundig fysioterapeutisk undersøgelse kortlægge vi årsagen og tilbyder den korrekte behandling og genoptræning til dig.  

Få et kig på vores fysioterapeutiske muligheder: Fysioterapi behandling 

Et hold i ryggen og eller rygsmerter generelt er ofte et signal om, at ryggen trænger til at blive styrket.  

 

Typiske former for smerter i ryggen 

  • hold i ryggen – ømhed i ryggen, som lige pludselig nedsætter din bevægelighed og der opstår smerter ved bestemte bevægelser 

 

  • hekseskud – du skulle lige bukke dig ned, også kan du ikke komme op igen 

 

  • iskiassmerter – du oplever smerter i balde og nogle gange i benet, omvendt eller begge steder 

 

  • akut smerte er ofte traumatisk – det kan f.eks. være en diskusprolaps som kommer efter et forkert tungt løft eller piskesmæld efter påkørsel
     
  • slidgigt i ryggen – du har smerter, når du starter med at bevæge dig eller tiltagende ryg-gener kom over en længere periode. Det kan typisk ses på et røntgenbillede. Her er rygtræning den bedste medicin, jo før jo bedre 

 

Rigtig mange rygsmerter kan afhjælpes ved at træn på et ryghold hos en fysioterapeut.  

Læs mere her om vores genoptræningshold fx: Ryghold

 

Her er en øvelse, som du kan udføre, hvis skaden er sket: Rygøvelse

Har du spørgsmål, er du velkommen til at gribe knoglen eller smid en mail af sted: Kontakt

 

 

GLA:D Ryg – Træning til længerevarende rygsmerter

GLA:D Ryg – Træning til længerevarende rygsmerter

 

Hvem har brug for GLA:D Ryg?

Du har sikkert hørt om GLA:D for slidgigt i knæ eller hofter, eller kender en der har gået på holdet. Men hvad er GLA:D Ryg så? Er det træning til dig, der har slidgigt i ryggen?

Det er et godt gæt. Men GLA:D Ryg er meget mere end blot træning til dig med slidgigt i ryggen. Det er ikke kun til rygsmerter stammende fra slidgigt, men smerter der stammende fra længerevarende muskel- og led-problematikker. Det vi i dagligt tale kalder kroniske lænderygssmerter og specielt i de engelsktalende lande er det kendt som ”low back pain”.

Åh ja, de nytårsfortsætter

Hvad skal der ske hos dig i 2019?

Julen er snart over os, og et nyt år er på vej. Hvad er du optaget lige nu? Sandsynligvis det samme som hos os: julen, gaver og madindkøb.

Måske du er begyndt at tænke lidt ind i det nye år, og her kan jeg spørge dig: Hvad har 2018 bragt dig i forhold til både målsætninger, sorger og glæder?