Jeg vil gerne starte med at træne! Hvad gør jeg? 

Vi arbejder rigtig meget med målsætninger, som vil kunne hjælpe dig med at blive mere specifik på dit mål, fordi du bliver tvunget til at tænke dybere end bare ”jeg vil gerne starte med at løbe”. Det kræver en større indsats for dig, så du får et mere glidende forløb i startfasen, hvor den nye vane, altså træning, skal indføres.  

Vil du gerne opleve en succes fra starten? Så kan det være en stor hjælpe at svare på spørgsmålene: 

Hvorfor vil du gerne starte med at træne?  

Det er vigtigt, at det har en betydning for dig, som gør det attraktivt at fastholde din nye træningsvane.  

Fx kan du tænke: Jeg vil gerne have mere energi og overskud i min hverdag, så jeg kan være mere nærværende med min børn. 

 

Hvilke mål & delmål sætter jeg for mig selv? 

For at holde motivationen kan det være en god ide, at du laver et mål og et (måske flere) delmål. Fx: 

Mål: Fx tænker du, at træne 3 gange om ugen bliver en naturlig del af min hverdag, for at opnå mit mål om mere overskud og energi. 

Delmål: jeg skal cykle på arbejde 1 gang om ugen den første måned, så får jeg klart dagens motion. 

Delmål: jeg går en tur med hele familien 1 gang om ugen, så får jeg klart dagen motion og samtidig får jeg nærvær med min familie. 

 

Hvad vil være realistisk for dig? 

Det skal være en aftale med dig selv, som du har lyst og mulighed for at overholde ellers finder du på en masse undskyldninger for, hvorfor du ikke skal træne i dag. En realistisk målsætning kunne være.  

Fx: Jeg kan får et træningspas ind om ugen og jeg kan gå tur 1-2 gange om ugen. 

 

Hvornår skal du nå dit mål? 

Det er også en god ide at lave en tidsramme for, hvornår du skal du nå dit mål, så træningen bliver en naturlig del af dine faste vaner. 

Fx: jeg skal deltage i natløbet i Holbæk den 30. august 2019 og løbe 5 km ruten. 

 

Hvilken trænings-type er du? 

Det er også vigtigt, at du finder ud af, hvordan du træner bedst! Hvad menes der med det? Vi er alle forskellige typer mennesker med hver vores egenskaber og mål. Måske følger du os på Facebook og har læst om de forskellige træningstyper? Ellers får du lige et kort sammendrag af typerne her: 

 

Vinderen  

Som vinderen er du et konkurrencemenneske, der drives af at konkurrere med dig selv eller med andre. Du kan nemt miste motivationen, når din fremgang ikke lever op til dine ambitioner. 

Du har det ofte sådan: ”Jeg elsker en god konkurrence”.

Derfor skal du lave et mål for dig selv og gerne med en belønning.  

 

Tænkeren 

Bliver du motiveret af viden, og du vil gerne forstå meningen med den træningen eller aktivitet, som du laver. Du har brug for at vide, hvorfor en øvelse kan hjælpe dig med at opnå et specifikt mål. Bagsiden er du får samlet så meget viden, at det bliver meget pligtbetonet, og du kan miste motivationen.  

Du vil typisk tænke: ”Hvad gør denne øvelse egentlig godt for?” 

Der er det super vigtigt, at du samler meget viden og får feedback på dit valg af træningsform og måden at træne på. 

 

Medskaberen 

Er du medskaberen, vil du gerne sætte dit eget personlige præg på træningen, og du vil meget gerne tages med på råd. Du elsker at eksperimentere og lege og du stortrives med at justere din træning. Som medskaberen kan du miste motivationen, hvis dine rutiner bliver for faste.  

Dine tanker vil være: ”Jeg vil have muligheden for at skabe min egen motion”. 

Du skal overveje, hvordan du kan variere din trænings-sessioner for at fastholde motivationen og energien. 

 

Makkeren 

Makkeren er dig, der motiveres af fællesskaber. Du mister motivationen, hvis du træner alene. Derfor er træning sammen med andre i en klub eller en forening, eller i et hyggeligt fitnesscenter, hvor I kender hinanden, det optimale for dig. Udfordringen opstår, når du bruger for meget energi på at snakke i omklædningsrummet end på selve træningen.  

Du vil have fokus på; ”at der også skal også være plads til hygge”. 

Du skal have for øje, at du skal lægge op til holdtræning på samme hold i lang tid, så dine sociale relationer plejes og udvikles. 

 

Mestreren 

Hvis du er mestreren, så øver du dig for at blive dygtigere. Du bliver motiveret af at udvikle dig, lære nye færdigheder og metoder. Det er vigtigt, at du kan se egen fremgang. Derfor skal du være opmærksom på, at træningsniveauet hele tiden ligger korrekt. Som mestreren mister du motivationen, hvis dit træningsniveau står i stampe. 

Du tænker; ”Jeg holder af at lære og glæder mig over min fremgang” 

Det vil være en god ide, at du måler dine fremgange, så du kan se, at der sker noget. Skift gerne mellem flere motionstyper. 

 

Hjernen spiller os et trick – What! 

Jo den er god nok. Hjernen arbejder via vores tanker, derfor er målsætning en vigtig handling inden du går i gang. Men du skal også være bevidst om dine tanker. 

Hvorfor nu det? Fordi 95% af dine tanker er fra i går. Stort set alle af vores tanker kommer fra dagen før, så skal du være med til at ændre dine vaner, er du nød til at have fokus på dine tanker.  

Hvad kan du så gøre? For ubevidst at arbejde med din hjerne, så kan det være en rigtig god ide, at du skriver dine mål på et stykke papir og gerne med et billede, der viser dit mål med træningen.  

Hænge billedet med dit mål op i dit soveværelse, så du ser det både morgen og aften. Det vil hjælpe dine hjerne med at huske dig på, hvad dit mål er og fastholde din nye vane.  

Det er da meget simpelt 😉 

 

Alt er energi, alt er i bevægelse 

Det er videnskabeligt, at vi gennem vores tanker kan påvirke vores celler. Det har cellebiologer bevist, men vi er ikke blevet nok bevidst om det endnu. 

Vores krop er et helt univers af celler, som du har mulighed for at påvirke i en positiv retning.  Du kan fx hver dag sige til dig selv: 

  • Det er dejligt at jeg skal træne i dag 
  • Jeg får mere energi og overskud, når jeg træner 
  • Jeg får en sundere krop, når jeg motionere 
  • Jeg passer godt på min krop, når jeg holder mig aktiv 
  • Jeg gør noget godt for mig, når jeg bevæger mig 

På den måde rammer du mange paramenter i dig, så du lykkes med dit træningsmål. 

Vi håber, at det har givet dig inspiration til at lave en træningsmålsætning. 

 

Lykke til  🙂

Hvorfor skal jeg træne min skulder?

Fordi…

Skulderen er vigtig at træne, da skulderens stabilitet er afhængig af om musklerne fungere, er stærke og fri bevægelighed. Strukturel-stabilitet vil sige, at stabiliteten er skabt af ledbånd og knogler, fx. har hoften meget ”strukturel-stabilitet”, og vi ser derfor sjældent en hofte gå af led sammenlignet med en skulder, som kun holdes sammen af ledbånd og muskler.

Det er vigtigt at musklerne omkring skulderbladet og ikke mindst de stabiliserende muskler omkring selve skulderen (også kaldt rotatorcuffen) fungerer hensigtsmæssigt. Gør musklerne ikke det, kan det resulteret i skader og smerter fra skulderleddet og de omkringliggende led og muskler.

Skulderen kompliceres yderlig af, at skaderne oftest relaterer sig til musklerne, hvilke er problemet hos dig, som lider af skylderafklemning, senebetændelse og seneskader efter fx fald.

Det er derfor at træning af muskulaturen er det primært første valg, hvis du kommer med sådanne problematikker hos os i fysioterapien.

 

Hvad er et skulderhold egentlig?

 

Skulderholdet er et genoptræningshold, der vi træner sammen en gang ugentlig med kyndig vejledning af vores Fysioterapeut Frederik.
Vi træner forskellige skulderøvelser med henblik på at træne stabiliteten, bevægeligheden og styrken i din skulder.

Skulderholdet skal ses som et forløb, hvor du ved den første undersøgelse hos Frederik får lagt en plan for, hvordan du kan blive din skulderproblematik kvit.
Du vil også blive instrueret i nogle hjemmeøvelser. Du vil få råd om, hvordan du undgår forværring.
Undersøgelsen kan også kombineres med lægning af en tape for at mindske dine smerter eller behandling med vores laserbehandlinger.

Læs mere her: Tapning og Laser

Sammen vil dig og fysioterapeuten sætter et mål for dig og din træning. Derefter vil du typisk træne på holdet.
Du kommer til 1. måneds og 3. måneds opfølgning med henblik på at tilpasse dine øvelser og vurdere om eventuelt en anden behandling skal supplere dit forløb.

 

 

Skal jeg så altid træne min skulder, når den har ondt?

 

Skulderproblematikker kan skyldes mange ting, og nogle gange fremstår og føles det som en skuldersmerte, men stammer i virkeligheden fra nakken eller et af de andre omkringliggende led. Derfor er det en god ide at søge hjælp hos en af vores fysioterapeuter, hvis du lider af skuldersmerter.

Grunden til at skulderen en kompleks er, at den holdes sammen af ledbånd og muskler og en vigtig del af vores daglige gøremål. Derfor er det et område, der får stort fokus både nationalt og internationalt.
I 2013 udgav sundhedsstyrelsen (1) en national klinisk retningslinje med fokus på diagnosticering og behandling af udvalgte skulderlidelser. En national klinisk retningslinje er en rapport, hvor der samles alt den forskning, der er på området og derudfra laves der nogle retningslinjer.

Ud fra en gennemgang af den forskning, der er på området, anbefaler sundhedsstyrelsen, at træning bør anvendes som et led i behandlingen af patienter med skulder af klemning og rotatorcuff-syndrom, og de anbefaler, at behandlingen kombineret med træning ikke er kortere end 3 måneder.

De anbefaler ligeledes at operation først skal forsøges, når et træningsforløb ikke har nogen effekt.

Vi anbefaler derfor ved stort set alle ovenstående skulderproblematikker at forsøge træning før operation, en enkelt undtagelse er ved overrivning de stabiliserende muskler i skulderen.

Vi anbefaler altid at du spørger os til råds.

Læs mere her: Skulderhold

 

Vil det ikke bare være nemmere at få den opereret?

 

I nogle tilfælde er operation vejen frem. Det er blandt andet ved overrivning af muskel eller sene og i de forløb, hvor træning ikke har haft effekt. Det er dog vores anbefaling, at have for øje at en operation altid indebær nogle risici. Selv om det i de fleste tilfælde er mindre alvorlige og heldigvis sjælden det sker. Sammenhold med sundhedsstyrelsen anbefalinger er, der ikke nogen grund til at tage unødig risikoer, før det er absolut nødvendigt.

Sundhedsstyrelsen beskriver blandt andet at der ingen forskel er på ens smerte og funktion, hvis vi sammenligner operation med træning for skulder af klemning. Lignende resultater vister et nyere studie fra december 2018, hvor operation havde ingen yderlig effekt på smerte 1 år efter operationen, ingen øget funktion 1-2 år efter og ingen øgning i livskvalitet 1 år efter (2). Ligeledes viste studiet, at der er en risiko for alvorlig skade af operation i 6/1000 tilfælde, hvilket er skal ret få tilfælde. Ved alvorlig skade menes ukontrolleret blødning eller blodprop i hjertet.

 

Hvad hvis jeg allerede er opereret?

 

Er du blevet opereret er det formentlig, fordi du har prøvet træning eller at det er blevet vurderet at det var nødvendigt for, at du kunne genvinden din funktion i skulderen.
I det tilfælde er træning også nødvendigt, og forskningen viser at superviseret fysioterapi giver bedre smertelindring, bedre funktion og tilbagevenden til arbejde end hjemmetræning alene efter operation.

Der kan være enkelte forholdsregler, når du er opereret, spørg altid din læge eller fysioterapeut til råds inden du begynder på holdtræning.

Fysioterapeut Frederik Kjærbæk

 

Skulderhold – laser – Tapning – Kontakt

Hvad skal du gøre for at undgå rygsmerter! 

Vil du undgå, at det er dig, der rammes af rygsmerter? 

Undersøgelser viser desværre at ca. 80-85% af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet oplever rygsmerter.
Langt de fleste oplever heldigvis en bedring efter 3-6 uger, men har du haft rygsmerter en gang, er der stor sandsynlighed for, at du får rygsmerter igen og for hver gang vare rygsmerterne længere og bliver værre end tidligere…
Udfordringen er, at du tit bliver bange for at bevæge dig, når du oplever smerterne; men bevægelse er en rigtig vigtig del, for du kan ikke gøre genen værre. 

Ca. 5-10% oplever at smerterne er vedvarende og kroniske. Du vil føle dig generet i din dagligdag og sygemelding kan nogle gange være nødvendig. 

Når du har rygsmerter, er formålet, at du genvinder de funktioner, som påvirker dig, så du kan få din normale hverdag og livskvalitet tilbage. 

 

Træner du din ryg rigtigt? 

Vi anbefaler, at du får lavet et kropseftersyn hvert halve år, så du få en grundig undersøgelse og forslag til styrketræningsøvelser så du kan pleje din krop på bedst mulig måde.
Vores vigtigst råd til dig er at få daglig bevægelse ind i din hverdag. 

Læs mere: Kropseftersyn 

En anden mulighed kan være at gå på ryghold! Hvorfor skal du gå på et ryghold? Fordi rygøvelser ikke bare er rygøvelser, det er ekstremt vigtigt at øvelserne udføres rigtigt. Vi er, som fysioterapeuter, uddannet til at hjælpe dig med at spotte, om du udfører dine øvelser korrekt, og kan forklare dig hvorfor. 

Har du svært ved at få lavet dine øvelser, så kan du læse mere om vores ryghold: Ryghold 

 

Hvor kommer de fra? 

Rygsmerter stamme typisk fra vores muskler, knogler, ledbånd, bruskskiverne i rygsøjlen eller nerverne. 

Vi anbefaler ikke, at du ligger dig på sofaen, i sengen, eller forsøger at undgå aktivitet, når du har rygsmerter.
Inaktivitet hjælper ikke på smerterne, men faktisk kan inaktivitet være medvirkende til, at gøre dig bange for at udføre helt normale bevægelser eller aktiviteter.  

Du skal forsøge at være så aktiv som muligt og bibeholde en tilknytning til både dit arbejde og dine sociale relationer, da det har vist sig at være positivt for rygsmerterne. 

 

Driller ryggen? 

Hvad enten det er en gener i nakken, brystryggen eller lænden, så er det oftest smerter, som nedsætter din bevægelighed, så er det typisk her, at du søger hjælp hos lægen eller fysioterapeuten. 

Er du blevet henvist af en læge til fysioterapeut, så lytter vi til din historie og sammen med en grundig fysioterapeutisk undersøgelse kortlægge vi årsagen og tilbyder den korrekte behandling og genoptræning til dig.  

Få et kig på vores fysioterapeutiske muligheder: Fysioterapi behandling 

Et hold i ryggen og eller rygsmerter generelt er ofte et signal om, at ryggen trænger til at blive styrket.  

 

Typiske former for smerter i ryggen 

  • hold i ryggen – ømhed i ryggen, som lige pludselig nedsætter din bevægelighed og der opstår smerter ved bestemte bevægelser 

 

  • hekseskud – du skulle lige bukke dig ned, også kan du ikke komme op igen 

 

  • iskiassmerter – du oplever smerter i balde og nogle gange i benet, omvendt eller begge steder 

 

  • akut smerte er ofte traumatisk – det kan f.eks. være en diskusprolaps som kommer efter et forkert tungt løft eller piskesmæld efter påkørsel
     
  • slidgigt i ryggen – du har smerter, når du starter med at bevæge dig eller tiltagende ryg-gener kom over en længere periode. Det kan typisk ses på et røntgenbillede. Her er rygtræning den bedste medicin, jo før jo bedre 

 

Rigtig mange rygsmerter kan afhjælpes ved at træn på et ryghold hos en fysioterapeut.  

Læs mere her om vores genoptræningshold fx: Ryghold

 

Her er en øvelse, som du kan udføre, hvis skaden er sket: Rygøvelse

Har du spørgsmål, er du velkommen til at gribe knoglen eller smid en mail af sted: Kontakt

 

 

GLA:D Ryg – Træning til længerevarende rygsmerter

GLA:D Ryg – Træning til længerevarende rygsmerter

 

Hvem har brug for GLA:D Ryg?

Du har sikkert hørt om GLA:D for slidgigt i knæ eller hofter, eller kender en der har gået på holdet. Men hvad er GLA:D Ryg så? Er det træning til dig, der har slidgigt i ryggen?

Det er et godt gæt. Men GLA:D Ryg er meget mere end blot træning til dig med slidgigt i ryggen. Det er ikke kun til rygsmerter stammende fra slidgigt, men smerter der stammende fra længerevarende muskel- og led-problematikker. Det vi i dagligt tale kalder kroniske lænderygssmerter og specielt i de engelsktalende lande er det kendt som ”low back pain”.

Åh ja, de nytårsfortsætter

Hvad skal der ske hos dig i 2019?

Julen er snart over os, og et nyt år er på vej. Hvad er du optaget lige nu? Sandsynligvis det samme som hos os: julen, gaver og madindkøb.

Måske du er begyndt at tænke lidt ind i det nye år, og her kan jeg spørge dig: Hvad har 2018 bragt dig i forhold til både målsætninger, sorger og glæder?

Hjernebaseret fysioterapi

NYHED – en ny tilgang til smertebehandling

 

Hjernebaseret Fysioterapi (Z-health) arbejder med at genoptræne dit nervesystem, så du kan blive smertefri og opnå bevægelsesfrihed. Et trænet og velfungerende nervesystem er helt essentielt for øget livskvalitet og maksimering af din everyday performance.

Ny viden: Træning gavner Kræftpatienter

Må du og skal du træne, når du har kræft?
Hertil er svaret meget enkelt – JA!

I 2001 startede Rigshospitalet et projekt: ”Krop og kræft”. som i dag viser, at alle kræftramte har stor gavn af træning gennem alle faser i et kræftforløb. Det blev påvist, at træning er meget gavnlig til at bekæmpe og helbrede en kræftsygdom. Årsagen er blandt andet, at der bliver udskilt adrenalin i blodet under træningen, som har en hæmmende effekt mode, at kræften spreder sig og danner metastaser andre steder i kroppen.

Hælspore og hælsmerter – hvorfor gør min hæl ondt?

Hælspore og hælsmerter
– hvorfor gør min hæl ondt?

 

Hælsmerter – også kaldet fasciitis plantaris på fagsprog, er en af de mest hyppige årsager til smerter i og omkring hælen hos voksne i alderen 40 til 60 år. I op til 33% af alle tilfælde er der smerter i begge hæle.

Bliv klogere på dit bindevæv, når du skal genoptræne efter en skade

Bliv klogere på dit bindevæv,
når du skal genoptræne efter en skade

Hvorfor er bindevævet vigtigt og meget relevant information for dig, der har brug for at genoptræne efter en skade?

Chokbølgebehandling – hvad mon det kan bruges til?

Chokbølgebehandling
– hvad mon det kan bruges til?

Behandling med Chokbølge er en nyere behandlingsform, som har vist sig at give meget hurtige resultater i forhold til at komme sig hurtigere over en skade eller sygdom.