Hjernebaseret fysioterapi (Første del)

Hjernebaseret Fysioterapi

Hvad er mon det for noget? Det lyder måske også lidt mærkeligt, men det er det nyeste indenfor vores fag. Hjernebaseret fysioterapi giver dig en helt anden dimension af vores tilgang til dig og en større bedring af dine symptomer. Bevægelse handler i bund og grund om, at du skal bevæge dig, så du bruger så lidt energi som muligt, og at du bevæger dig så nuanceret som muligt.  

Vi vil give dig en større forståelse. 

 

Kropskort 

Kropskort handler om neuro-plasticitet – jeps 😉 

Det handler om, at vores forunderlige hjerne har dannet et helt kort over vores krop, så hjernen ved, hvordan kroppen har det i både tid og rum og vigtigst af alt, hvilke signaler hjernen skal sende ud gennem vores nerver til vores led, sener og muskler.  Men for at hjernen kan skabe sig det fulde kropskort, så har vi nogle sanse-receptorer (proprioceptorer), der sidder omkring vores led, sener og muskler, der fortæller hjernen, hvordan det står til ude i kroppen.  Det er rigtigt smart, at hjernen hele tiden får beskeder, som den bearbejder og handler ud fra.  

Det er min forenklede fortolkning på neuro-plasticitet (Neuro = nerver og plasicitet = noget der formes). 

Du er din hjerne 

Din hjerne består af software, der hele tiden handler på de input, som hjernen får fra din krop. Hjernen bruger også dine tidligere erfaringer til at planlægge fremtiden eller næste skridt.  Nogle gange kan hjernen skabe nogle sorte huller i kropskortet i forbindelse med fx en skade, og så handler hjernen og dermed din krop irrationelt og uhensigtsmæssigt, og hjernen tror, at der er fare på færde. Det svarer faktisk til dit HFI-relæ i dit hus, hvis der kommer vand ind bag en kontakt, så slår HFI-relæet fra, for at der ikke skal opstå en kortslutning. Det samme gør hjernen, når der sker en skade.  

 

Hvorfor nu det?

Fordi vores forunderlige hjerne kun har et formål, nemlig at sørge for at overleve. Derfor slår hjernens HFI-relæ fra, når der sker en skade for at beskytte kroppen, og så opstår der de sorte huller i dit kropskort, og udfaldet kan give nedsat bevægelighed i et eller flere led eller smerter i kroppen.  Derfor er det væsentligt for os hos BORG Fysioterapi at hjælpe dig og din hjerne med at lukke de sorte huller, der er opstået, så hjernen igen får de rigtige beskeder fra vores sanser om ,at der ikke længere er fare på færde Det er et rigtigt smart træk, for det vil sige, at du kan udvikle din hjerne ved at give den nye inputInput er forskellige bevægelser, der fortæller hjernen, at der ikke længere er fare på  færde.  

Det betyder for dig, at alt kan trænes og alt kan af-trænes igen, så forkerte vaner ændres, og du opnår en langt større effekt. 

Det kommer vi ind på i vores næste blog-oplæg.